Merpris
Hvis de ikke er bevidste om det i forvejen, skal du sørge for at fortælle dem, at økologisk produktion er godt for både sundhed, natur, miljø, grundvand og dyrevelfærd. Du kan fx hente inspiration i Økologisk Landsforenings ’10 GODE GRUNDE til at vælge økologi’, når du skal formidle forskellen. (se også kapitel 8.3).
Sælger du dit økologiske kød til et slagtehus, har du primært slagtekvaliteten at slå på. Men sælger du direkte, har du flere gode argumenter. Nemlig:
- Spisekvalitet
- Ernæringskvalitet
- Etisk kvalitet
- Historiekvalitet
Hertil kommer den viden og vejledning, du serverer oveni; din service; de oplevelser kunden kan få på din gård m.m. Alt dette skal med i forklaringen til forbrugerne om, hvad det er, de får for pengene, når de handler hos dig.
Læs mere om gode salgsargumenter under Veje til kvalitet.