Tre typer af kødkunder

Via en spørgeskemaundersøgelse har Økologisk Landsforening identificeret tre typer af kunder, som er interesseret i at købe økologisk kød direkte hos landmanden.

De tre kundetyper har meget forskellige interesser og behov – og derfor er det også forskellige produkter, udskæringer og mængder af kød, som vil være relevante for de forskellige typer. Der findes helt sikkert mange flere kundetyper – men disse var de mest iøjnefaldende i vores analyse.

Vi kalder de tre kundetyper for hhv.:

  • Den kompetente kvalitetskunde
  • Storbykunden med convenience-krav
  • Den nysgerrige, som gerne vil lære

I det følgende kan du se en beskrivelse af de tre kundetypers interesser og behov i fht. økologisk kød købt direkte hos landmanden.

Kunder har forskellige behov

Den kompetente kvalitetskunde

  • Køber økologisk kød direkte hos landmanden, fordi det er kvalitet
  • Kan vurdere kvalitet!
  • Vil gerne udfordres og overraskes. Gerne anderledes udskæring
  • Tern, køller, indmad, ben, haler, kæber, skank, bryst, bov
  • Forarbejdede produkter: Lufttørret kød, gode pølser, tørsaltet bacon
  • Okse, kalv, lam, kanin, ged • 10-30 kg i alt. Max pris pr. portion 1.500-1.800 kr.
  • Ferskt, ”tørt”, ikke smattet og blodigt • Ikke nødvendigvis opskrifter, men meget gerne viden: Om kvalitet, smag, håndværk, malkekvæg/kødkvæg, krogmodning, opdræt, leveforhold m.m.
  • Vil gerne tættere på landmanden: Arrangementer, for­tællinger, gårdbesøg
Kunden vil tættere på landmanden

Storbykunden med convenience-krav

  • Kommer ikke på landet, men ville gerne købe ind på denne måde, hvis det var nemmere. Barriererne er logistik og timing (bil og kummefryser?)
  • Landmanden er langt væk – også mentalt. Frygter at ende med at ”stå i en blodpøl”, når man køber kød på den måde!
  • Portionsstørrelser? Par/2 personer + familie (”fjollede 400 g kan man ikke bruge til noget, når man er en familie på fem”)
  • Max 10 kg i alt. 5 kg – 500 kr.
  • Hverdagsorienteret: Hakket kød, tern, steaks, evt. pølser og leverpostej, evt. færdigretter/halvfabrikata
  • Skal være nemt at håndtere: Individuelle pakninger og portioner, nemt at lægge i fryser
  • Gerne opskrifter: Årstidsvarieret, nemme hverdagsretter, hjælp til at variere

Den nysgerrige, som gerne vil lære

  • Har prøvet at købe kød hos landmanden – og oplevet, at der lå en masse udskæringer tilbage i fryseren, som de ikke fik brugt
  • Vil gerne købe kvalitet og prøve nye ting, men er usikker (det er dyrt at gøre sig erfaringer med kvalitetskød, mange skuffelser undervejs)
  • Vil gerne have vejledninger, små skridt, succes
  • Simrekød, stege?
  • Vil gerne have tryghed, gennemsigtighed og overblik i hele processen fra jord til bord: Hvor og hvornår kan man bestille, gerne reminder, hvem kommer det fra, hvordan anvender jeg…
  • Faktuel beskrivelse og vejledning: Hvad er det for en udskæring? Hvad skal jeg selv (fx pudse af)?
  • Evt. tjekliste/guide til, hvad man skal huske, når man køber ind på den måde: Hvad skal jeg gå efter? Hvad skal jeg huske? Fx Ø-mærke, dato, smiley?