Regler om anprisning og mærkning

Ved salg af fødevarer skal man ikke kun holde sig til de almindelige regler om, at markedsføring ikke må være vildledende. Der gælder også nogle særlige regler for såkaldt anprisning.

Kort sagt må man ikke uden videre komme med alle de rosende ord om sine produkter, som man kan have lyst til – heller ikke selv om de måske er sande!

Hvis man bruger betegnelser som luksus eller original, skal man kunne sandsynliggøre, at varen adskiller sig positivt fra tilsvarende fødevarer.

Hvis du anpriser noget, skal du kunne bevise værdien

Og hvis man bruger ord som græsfodret eller gammel landrace, skal man kunne føre dokumentation for, at det er sande ord og ikke bare vildledende reklame.

Ernærings- og sundhedsanprisninger

Især når det gælder rosende omtale af fødevarers betydning for ernæring og sundhed, er der i EU’s anprisningsforordning en række regler, som man skal rette sig efter. Nogle af de vigtigste er:

  • Det er forbudt så meget som at antyde, at en fødevare kan forebygge eller behandle sygdomme.
  • Det er kun tilladt at bruge de anprisninger om ernærings- og sundhedsmæssige kvaliteter, der er nævnt i bilagene til anprisningsforordningen (som kan ses på www.fvst.dk), og kun under de forudsætninger, der er nævnt i bilagene.
  • Det er forbudt at give indtryk af, at en fødevare har særlige egenskaber, hvis alle lignende fødevarer har samme egenskaber. For eksempel må man ikke skrive i en annonce eller på et skilt: ”Mine økologiske dyr får GMO-frit foder” – for det samme gælder for alle økologiske dyr. Derimod må man gerne skrive: ”Alle økologiske dyr får GMO-frit foder”. Man må også gerne skrive: ”Mine økologiske grise lever på friland hele livet”, hvis det ellers er sandt; for det er jo ikke alle øko-grise, der hele livet er på friland.
  • Hvis man anpriser noget, skal man kunne dokumentere det. Det gælder fx, hvis man fortæller, at ens dyr hovedsageligt har levet af græs eller en anden bestemt slags foder.

Tilladte anprisninger om ernæring

Anprisningsforordningens bilag 1 indeholder en liste over alle tilladte ernæringsanprisninger. De må kun bruges om produkter, der skiller sig ud fra lignende produkter. For eksempel må man ikke anprise sit kød for at være rigt på protein, for det er alt kød.

De anprisninger, som især kan være relevante for kød og kødprodukter, er:

  • ”Lavt fedtindhold”. Må kun anvendes hvis indholdet af fedt er under 3 g pr. 100 g af produktet, og hvis andre lignende produkter indeholder mere fedt.
  • ”Lavt indhold af mættet fedt”. Må kun bruges, hvis mængden af mættet fedt og transfedtsyrer ikke overstiger 1,5 g pr. 100 g produkt. Desuden må mættede fedtsyrer og transfedtsyrer maksimalt udgøre 10 procent af produktets indhold af energi.
  • ”Lavt natriumindhold” eller ”Lavt saltindhold”. Hvis for eksempel en pølse sælges med denne anprisning, må den højst indeholde 0,12 g natrium pr. 100 g pølse – eller en tilsvarende mængde salt.

Særligt om omega-3 fedtsyrer

Som nævnt i kapitlet om foder fører græsfodring af drøvtyggere til en højere andel af omega-3 og andre umættede fedtsyrer i dyrenes fedt. Men man må ikke i annoncer, på skilte eller på anden måde anprise kødet for at være rigt på omega-3, med mindre man kan dokumentere, at det har sundhedsmæssig betydning for forbrugere, der spiser en normal mængde kød.

Sådan en dokumentation vil være meget svær at finde, da den form for omega-3, som græsfodrede dyr er rig på (af forskerne kaldet ALA) ikke har lige så stærke sundhedsmæssige egenskaber, som de former for omega-3, der er i fisk (EPA og DHA).

Til gengæld ligger det fast, at kød fra græsfodrede dyr har et bedre forhold mellem omega-6 og omega-3 fedtsyrer end kød fra dyr, som er fedet op på korn. Ernæringseksperter anbefaler, at forholdet mellem omega-6 og -3 højst er 4:1. I almindeligt konventionelt kalvekød er forholdet 10:1, mens det i kød fra kalve, der har gået på græs de sidste fem måneder før slagtning, kun er mellem 1:2 og 1:3.

Altså tal, der klart taler til fordel for græsfodring, når man ser på kødets ernæringsmæssige kvalitet. Tallene stammer fra en undersøgelse, som Økologisk Landsforening har lavet med hjælp fra Aarhus Universitet.

Særligt om mærkning af kalve- og oksekød

Alt okse- og kalvekød skal efter krav fra EU mærkes med dyrets oprindelse og slagteriets autorisationsnummer. Og hvis dyret var under 12 måneder ved slagtning, skal kødet mærkes og sælges som kalvekød.

Desuden er der regler for frivillig mærkning af okse- og kalvekød. De træder i kraft, hvis man fortæller kunderne noget mere, end man skal ifølge de obligatoriske krav. For eksempel, hvis man fortæller om dyrets race, foder, slagtealder, om krogmodning af slagtekroppen eller noget andet, som siger noget om kvaliteten.

Det kræver tilladelse og dokumentation at orientere forbrugeren om kreaturets race

 

Kort sagt: Hvis man vil fortælle kunderne, hvilken race éns kreaturer har, eller hvordan de er blevet fodret, skal man have tilladelse til det. Desuden skal man have et program for egenkontrol, så man kan dokumentere, at det man fortæller, er rigtigt.

Det behøver dog ikke at være svært at få sådan en tilladelse. Man søger på samme blanket, som man alligevel skal bruge til at få sin nye fødevarevirksomhed registreret eller autoriseret hos Fødevarestyrelsen – se mere under Registrering hos Fødevarestyrelsen.

Flere informationer

Via Fødevarestyrelsens hjemmeside www.fvst.dk kan man finde alle reglerne: Anprisningsforordningen; en vejledning om hvordan den og bilag­ene skal forstås; de særlige regler for mærkning af oksekød osv.

Hvis du er i tvivl, kan du også ringe eller maile til Fødevarestyrelsen. Kontakt Fødevarestyrelsen.